Bogen bringer en ny oversættelse af tre centrale skrifter, hvor Luther behandler det almindelige præstedømme, som omfatter alle troende og så tjenesten med den offentlige forkyndelsen af evangeliet med ord og sakramenter, som man vælges til.
Fordi alle troende er præster med både ret og pligt til at forkynde evangeliet, må ingen af sig selv trænge frem og forkynde offentligt i menigheden uden at være valgt til det af de andre. Men privat og hvor der ikke er andre, har enhver ret og pligt til at forkynde evangeliet.
Derfor advarer Luther også mod folk, der ukaldet lister sig rundt i menighederne og optræder som forkyndere. Dette aspekt behandles udførligt i den sidste skrift fra 1532 Om luskepeterne og de hemmelige prædikanter.